
De mest populære kvarterer i New York har hver deres egen unikke identitet, så det gælder om at finde det sted, der passer bedst til dig. Den kæmpe storby udgøres nemlig af massevis af livlige kvarterer. The Big Apple er opdelt i fem enorme “boroughs”, eller bydele, og derfor kan det være vanskeligt at snævre valget ind til ét eller to kvarterer. Det handler allermest om at definere, hvilken type rejseoplevelse du går efter i New York.
Hvert af New Yorks kvarterer har noget særligt at byde på, hvad end det er unikke kulinariske muligheder eller en helt specifik type natteliv. Vi har samlet nogle af de mest kendte områder som Hell’s Kitchen og Upper East Side samt andre mindre kendte, men også charmerende områder som Astoria og Williamsburg. På den måde kan du finde ud af, hvor du skal overnatte under dit besøg, når valget står mellem disse populære kvarterer i New York.
Bohemekultur med europæisk præg og LGBTQ-historie
适合: 情侣/夫妇, 照片, 餐饮, 夜生活, 经济
I West Village på Manhattan finder du noget så overraskende som bohemeagtig landsbystemning. De mange kunstnere i området op gennem det 20. århundrede har haft afgørende betydning for West Village, og her er et stort udvalg af uafhængige teatre, biografer og jazzklubber. Er du til fortovscaféer, er der også masser af caféer og spisesteder med udendørs siddepladser.
Besøg homobaren Stonewall Inn, der spillede en stor rolle i forbindelse med optøjerne af samme navn i 1969 og begyndelsen på LGBTQ-rettighedsbevægelsen. Hvis du er til standup, er det oplagt at lægge vejen forbi Comedy Cellar, hvor en verdensberømt komiker kan være den mystiske gæst. Både de lokale indbyggere og besøgende drages til den populære Washington Square Park for at se gadeoptrædener, spise lidt lækkert fra madboderne eller køle af i springvandene.

West Village
Se en teaterforestilling på Broadway
适合: 情侣/夫妇, 照片, 餐饮, 夜生活, 经济
Theater District er blandt de mest populære kvarterer i New York. Det er nemlig her i den travle del af Midtown West, at du finder byens mange Broadway-teaterforestillinger. Hvis du vil ind og se et show under dit besøg, er det bare at gå en tur langs teatrene for at kigge nærmere på plakaterne. Skal det være med morgendagens stjerner, bør du overveje en Off-Broadway-forestilling. I Theater District ligger også den hektiske Times Square, hvor der sælges teaterbilletter, mens udklædte figurer og gadekunstnere underholder menneskemængden.
Kvarteret byder derudover på smarte restauranter, eksklusive hoteller og anden underholdning. Restauranten Sardi’s har været en institution i området siden 1920’erne og er kendt for sine mange karikaturtegninger af teaterfolk på væggene. Hvis du håber på et glimt af en Broadway-stjerne, er det med at holde sig til på gågaden Shubert Alley, der ligger i nærheden af en række teatre.

Theater District
Fest igennem på nogle af byens førende natklubber
适合: 情侣/夫妇, 照片, 餐饮, 夜生活, 经济
Hell’s Kitchen, der i tidligere tider var et berygtet område på Manhattans West Side, er i dag lig med en eksklusiv madscene og et hektisk natteliv. Det er her, du finder nogle af New Yorks mest populære homoklubber, og det er ikke svært at finde et sted, hvor du kan danse hele natten. Samtidig har foodies et kæmpe udbud af valgmuligheder, hvad angår sofistikeret mad tilberedt af talentfulde kokke. Hell’s Kitchen ligger rundt om hjørnet fra Broadway, så teatergængere kan smutte forbi og spise et måltid efter forestillingen.
På Eighth Avenue og Ninth Avenue er der et bredt udvalg af vin- og cocktailbarer. Med beliggenheden i nærheden af Hudson-floden er det værd at tage forbi Pier 86 og nyde den smukke udsigt over havnen og Intrepid Sea, Air & Space Museum. I nærheden kan du komme på sightseeingtur på en af Circle Lines både og se Manhattans skyline fra vandet.

Hell’s Kitchen
Gå en tur gennem Central Park, og besøg museer i verdensklasse
适合: 家庭, 照片, 餐饮, 夜生活, 经济
Upper East Side er et eksklusivt beboelseskvarter, der tiltrækker besøgende med sine mange museer, luksuriøse spisesteder og den nærliggende Central Park. Her ligger den såkaldte “Museum Mile” med blandt andet Metropolitan Museum of Art, The Guggenheim og Museum of the City of New York. Når du har fået nok af museer, ligger gangstierne og de grønne omgivelser i Central Park lige i nærheden.
Beboerne i de elegante lejligheder og de traditionelle byhuse af rødbrune sandsten på Upper East Side udgøres af en blanding af familier og unge kontorfolk. Derudover bor nogle af New Yorks rigeste indbyggere her, og det kan ses i områdets private kunstgallerier og stilfulde butikker. Trods den familievenlige stemning om dagen finder du et pulserende natteliv med masser af hippe barer og lounger.

Upper East Side
Besøg de berømte seværdigheder i byen, der aldrig sover
适合: 照片, 餐饮, 夜生活, 经济
Kvarteret Midtown er formentlig det, mange rejsende forestiller sig ved tanken om New York, med de blinkende billboards på Times Square og knejsende skyskrabere. Det er også her, mange af de store seværdigheder ligger, og derfor også et af de mest populære kvarterer i New York blandt turister.
Blandt nogle af de mest berømte bygninger i området er Empire State Building og Chrysler Building. Eller hvad med at besøge Grand Central Terminal, Radio City Music Hall eller Museum of Modern Art? Bliver det for meget af det gode, er der rum til at tage en pause i Bryant Park eller læse i en bog på hovedbiblioteket New York Public Library. I arenaen Madison Square Garden kan du opleve sportsarrangementer og koncerter med internationale kunstnere.

Midtown
Køb souvenirs, og smag lækre asiatiske retter i dette berømte område
适合: 历史
Chinatown ligger på Lower Manhattan og tiltrækker turister med sine souvenirbutikker, livlige markeder og sydøstasiatiske restauranter. New Yorks Chinatown er et af de største asiatiske kvarterer i USA, og her kan du gå på opdagelse i den fascinerende kultur. I de smalle gader finder du buddhistiske templer, spisesteder med dim sum og kinesiske monumenter.
Gadehjørnerne myldrer med sælgere, der tilbyder smykker, tøj og andre ting, hvor der kan pruttes om prisen. Besøg den smalle Doyers Street, der har et knæk på midten og tidligere blev kaldt “Bloody Angle”. I Chinatown Fair Family Fun Center er der klassiske arkadespil, og du kan kigge nærmere på spøjse samleobjekter på Mmuseumm. Hvis du vil slutte dig til de lokale, så gå i Columbus Park for at spille skak eller lave gymnastik.

Chinatown
Oplev den italienske kulturs rødder i dette kvarter
适合: 历史, 餐饮
I Little Italy kan du få en forsmag på italiensk kultur midt på det travle Lower Manhattan. Gå en tur ned ad Mulberry Street for at forkæle dine smagsløg på berømte restauranter som Lombardi’s eller Angelo’s. Det var her i kvarteret, at italienske immigranter slog sig ned i 1800-tallet og åbnede forretninger og restauranter. Siden er mange af de italienske efterkommere flyttet til andre bydele, men Little Italy er fortsat et turistmål.
Der ligger masser af livlige barer og caféer i de smalle gader, hvor besøgende lægger vejen forbi for at spise. Du kan også sætte tænderne i en tallerken traditionel pasta med søde cannoli til dessert eller drikke en kop espresso. Kig efter vægmalerier i de historiske gader, som nonprofitorganisationen Little Italy Street Art Project står for.

Little Italy
Udforsk vintagebutikker og madmarkeder på hipstermanér
适合: 购物者, 照片, 餐饮, 夜生活, 经济
Williamsburg ligger i Brooklyn lige på den anden side af East River fra Lower Manhattan og er et ægte hipsterkvarter. Her i dette afslappede kvarter finder du en række hyggelige caféer, tøjbutikker, modeforretninger og farverig gadekunst. Hovedgaden Bedford Avenue byder på butikker med finurlige varer i alle prisklasser.
I det hele taget er Williamsburg populært hos shoppingfans og madentusiaster med sine fantastiske markeder, blandt andet det udendørs madmarked Smorgasburg. På lune sommerdage afholdes der udendørs koncerter i området, som også rummer et aktivt natteliv med danseklubber og spøjse barer. Derudover nyder indbyggerne godt af musik på spillestedet Music Hall of Williamsburg og scenekunst på teatret The Brick.

Williamsburg